Jacob Hansen, 42, har pr. 6. November 2015 overtaget direktørstolen hos Zealand Care fra afgående direktør, Birgitte Kræmmergard.
Jacob Hansen har siden august 2014 været ansat som Drifts- og logistikchef hos Zealand Care og har en baggrund inden for økonomi, salg og forretningsudvikling samt en MBA fra Henley Management College. I løbet af sin første tid hos Zealand Care har han spillet en nøglerolle i den positive udvikling, Zealand Care har gennemgået og som har skabt fundamentet for fremtiden. Jacob Hansen ser frem til at bidrage yderligere til Zealand Cares udvikling:
- I forhold til den fremtidige udvikling af Zealand Care vil vi fortsætte med at bygge på det fundament, der allerede er på plads. Zealand Care har fire primære forretningsplatforme og det er disse, vi skal fokusere endnu mere på fremadrettet. Det kræver, at hele organisationen er fokuseret på netop denne opgave for at det skal lykkes. Zealand Care er en vigtig aktør inden for sundhed- og velfærdsbranchen og denne position skal vi styrke yderligere.
Rens Schoenmakers, medlem af bestyrelsen, glæder sig over, at Jacob Hansen har takket ja til jobbet som ny Adm. Direktør og benytter i samme moment lejligheden til at takke Birgitte Kræmmergaard for hendes store indsats:
- Vi er glade for, at Jacob Hansen har takket ja til jobbet som ny Adm. Direktør hos Zealand Care. Han bidrager med masser af erfaring fra andre brancher, ligesom han allerede har spillet en vigtig rolle i udviklingen af Zealand Care. Vi ønsker ham alt det bedste i forhold til at bringe virksomheden til det næste niveau. Samtidig vil vi også gerne takke Birgitte Kræmmergaard, som har været Adm. Direktør for Zealand Care siden 2012, for hendes store indsats og engagement. Birgitte har valgt at søge nye udfordringer og vi ønsker hende alt det bedste for fremtiden.
For yderligere information, kontakt:
Martin Fjordlund
Marketing- og kommunikationsansvarlig
Jacob Hansen
Adm. direktør