Karriere
Ledige stillinger:
HR-konsulent der vil gør en forskel
Alsidige arbejdsopgaver med stor kontaktflade
Har du en stærk HR-baggrund og vil være med til at sikre en høj kvalitet i vores arbejde for vores medarbejdere?
”Du bliver en del af en virksomhed med stor passion for at hjælpe andre. Vi har en flad organisation, hvor det er naturligt at løfte i flok og give en hånd med, hvor det er nødvendigt,” fortæller adm. direktør Jacob Hansen
Alsidige arbejdsopgaver med stor kontaktflade
Som HR-konsulent hos Zealand Care bliver du en del af en mellemstor servicevirksomhed. Du spænder over det meste af HR-paletten og med en stærk administrativ profil sikrer du korrekt personaleadministration, HR- udvikling samt support til direktionen. Dine arbejdsopgaver består blandt andet i at:
- Udarbejde juridiske dokumenter, såsom kontrakter, tillæg, advarsler, opsigelser
- Medvirke til optimering af HR-procedurer, herunder løbende tilretning af personalepolitikker, introduktionsplaner, personalearkiver og lign.
- Assistere ledelsen i personalemæssige spørgsmål, herunder juridiske spørgsmål, overenskomster, kutymer og interne procedurer
- Medarbejderudvikling – herunder udarbejde koncept
- Løbende opdatering ift. lovgivning, overenskomster m.v.
- Rekruttering — herunder udarbejde stillingsopslag, sortere ansøgninger samt assistere ved jobsamtaler
- Udarbejde diverse materiale, rapporter, statistikker m.v. til ledelsen
- Koordinering af årsmøde, julegaver m.v.
- Diverse PA-opgaver for direktionen, herunder koordinering af workshops, booking af flyrejser m.v.
Du vil indtil den 31. juli 2020 sidde på vores hovedkontor i Holbæk – 45 min. i bil fra København. Derefter vil hovedkontoret flytte til en lokation i Greve, hvor arbejdspladsen vil være fremover.
Du vil referere direkte til den adm. direktør.
”Du vil få et spændende job i en virksomhed som vokser og hele tiden bliver bedre, og hvor du vil få en stor kontaktflade i en travl hverdag. Vi lover at jobbet er alsidigt, til tider uforudsigeligt, og at to dage ikke er ens” fortæller Jacob Hansen.
Struktureret HR-konsulent der kan holde flere bolde i luften
Du arbejder selvstændigt og håndterer mange forskellige opgaver. Du har fokus på detaljen og får tingene gjort. Som person er du åben og robust og kan håndtere mange bolde i luften. Du er serviceminded og i besiddelse af en sund kritisk sans.
Du er tillidsvækkende og stiller høje krav til dig selv og dine omgivelser og er en god sparringspartner til vores driftsorganisation. Din arbejdsmetode er systematisk, grundig og mangfoldig, og du kan bevare roen i stressede situationer. Derudover:
- Har du har stort kendskab til HR med minimum 3-4 års erfaring fra lignende stilling – herunder lovgivningen og overenskomster
- Har du erfaring med medarbejderudvikling
- Trives du med en hverdag fuld af forandringer og alsidighed samt masser af bolde/idéer og tanker i luften på samme tid
- Arbejder du selvstændigt, er meget struktureret og detaljeorienteret
- Er du empatisk, positiv og bidrager til det sociale miljø på arbejdspladsen
- Kan du kommunikere på alle niveauer
- Trives du godt med administrative opgaver og giver gerne en hånd med
Lyder det som noget for dig?
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, upload derfor din ansøgning og relevant information via QuickApply i nedenstående link ”Søg jobbet online” hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte adm. direktør Jacob Hansen på 40 20 91 30. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
--
Typiske jobmuligheder hos Zealand Care:
Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til os på
Zealand Care servicecentre
Alle Zealand Cares servicecentre er organiseret på samme måde. Her beskæftiges:
- En driftsleder
- Servicecenterassistenter
- Chauffører og teknikere
- Servicemedarbejdere
Zealand Care hovedkontor
På Zealand Cares hovedkontor i Holbæk er der i øjeblikket tilknyttet medarbejdere inden for:
- Administration
- Intern IT-drift
- Salg og Marketing
- Økonomi
- Indkøb
- HR