Vi i Zealand Care har et meget nuanceret syn p det offentlige. Vi mener nemlig at der er forhold, som er specifikke for den offentlige kontekst og dele af NPM tankegangen kan derfor ikke fungere i en offentlig kontekst.

Det glder for bde statslige, amtslige og kommunale forvaltninger at de ndvendigvis m vre bureaukratisk opbyggede. Ndvendigheden bestr i, at den bureaukratiske organisationsform er ndvendig for at sikre demokratiets og velfrdsstatens krav om retssikkerhed og lighed. nsker man at holde styr p ting og sikre at alle behandles ens skabes det nemmest gennem bureaukratiets klare hierarkier, arbejdsdelinger, journaliseringssystemer og regler for, hvad man gr i bestemte sammenhnge.

Det er vigtigt at bemrke, at det sregne ved den offentlige kontekst bureaukratiet ndvendigvis kun behver at glde for de dele af det offentlige, hvor det offentlige agerer som myndighed. Meget firkantet sat op de dele af den offentlige produktion, der ikke kan lses af andre end det offentlige selv.   

P de omrder, hvor det offentlige ikke agerer som myndighed, er socialmanagement begrebet bedre og billigere -  inspireret af NPM.

Socialmanagement overordnede Betragtninger/anbefalinger vedr. den offentlige serviceproduktion kan sammenfattes i 8 elementer.

Det er hensigtsmssigt at sondre mellem elementer, der omhandler det overordnede syn p hvorledes den offentlige serviceproduktion skal/kan organiseres (en diskussion af velfrdsmodellens indretning), og det der omhandler de mere interne organisatoriske forhold, ledelsesforhold, personalepleje, vrdiopfattelse (menneskesyn).

Organisering:

Der skal ske en adskillelse mellem de der bestiller og de der producerer de offentlige tjenesteydelser.

De offentlige udbydere udsttes for konkurrence fra private firmaer og frivillige nonprofit organisationer for derved, at give brugerne exit- og valgmuligheder med henblik p at sikre optimal ressourceudnyttelse, prisbillighed og kvalitet,

Den demokratiske kontrol skal koncentrere sig om beslutte serviceniveau og det dertil ndvendige budgetmssige grundlag  og i hjere grad lade markedet kontrollere selve produktionen af de offentlige tjenesteydelser. 

Intern organisering, ledelse og medarbejderforhold:

Der skal ske et skift fra proces til resultat/output orientering, ml- og resultatorientering, s budgetter og regnskabssystemer bliver gennemskuelige, og udgifter knyttes til outputs, som mles med svel kvantitative som kvalitative indikatorer,

Betragte organisationer som low-trust principal-agent relationer, hvor samarbejdet er bygget op om et netvrk af kontrakter som sammenkder (personlige) incitamenter med den enkeltes arbejdsydelse d.v.s. motivation gennem belnningsstrukturer, lndifferentiering og personlig, kontraktuel lndannelse.

Der skal lgges vgt p professionel, entreprenragtig ledelse, som har visioner og tager initiativer p baggrund af strategiske analyser af muligheder, og at gre ledelsen ansvarlig for gennemfrelsen af nye tiltag,

Lederen skal vk fra administrator rollen og den fagprofessionelle orientering og hen imod ledelse med stort L og ledergrupper, der fungerer som strategiske fora, alts ledelse og ledelsesprincipper og koncepter ssom, Service Management, Total Quality Management, Business Process Reengineering.

Der skal sikres organisatorisk fleksibilitet, udnyttelse af nye data- og informationsteknologier og lbende personaleudvikling i forhold hertil.

Ngleord i socialmanagement er som i NPM konkurrence, udlicitering, privatisering, frie forbrugsvalg, effektivitets- og outputorientering, direkte kontrol og ansvarliggrelse, kontraktstyring og  strategisk ledelse.

Hvor evaluering i NPM alene vil ske p baggrund af kvantitative data har vi en i Zealand Care en anden tilgang til evaluering. Srligt p ldre- og handicapomrdet kan man nr man vurderer det udfrte arbejde ikke alene basere sig p kvantitative data. Der er behov for at udvikle og benytte kvalitative mlemetoder.

P den ene side kan ovennvnte forhold sidestilles med de forhold eller de forestillinger vi gr os om mden at lede og organisere private virksomheder p. Principperne stammer fra det private og det privates selvforstelse. P den anden side eller samtidig hermed er der tale om en rkke klassiske samfundskonomiske forestillinger i forhold til individopfattelsen, individuelle konomiske incitamenter som motivationsskabere, individuelle forhold baseret p kontrakter); i forhold til opfattelsen af hvad der skaber effektivitet og udvikling marked og konkurrence som styringsmodel; i forhold til rationalitetsopfattelsen (beslutninger, implementering og evaluering p baggrund rationelle og strategiske analyser). Socialmanagement har alts som NPM tt sammenhng til den nyinstitutionelle konomiske teori og public choice tankegangen.