****************************** Solution developed by Acto A/S Nygårdsvej 16 DK-2100 København Ø Denmark Tel: +45 39 10 06 70 Web: http://www.acto.dk E-mail: Powered by Composite C1 .oooooo. .o d8P' `Y8b o888 888 888 888 888 888 888 `88b ooo 888 `Y8bood8P' o888o http://www.composite.net ******************************


Rollatortræf

En god aktivitet for de ældre og tidsbesparende for kommunen

Ønsker I at arrangere et rollatortræf i jeres kommune, tilbyder vi at stille op med en tekniker, der sammen med ergoterapeuten kan gå de enkelte borgeres rollatorer igennem.

Herved sikrer vi, at borgerne får optimal udnyttelse af rollatoren, og at vi undgår ulykker, der opstår pga. dårlige bremser el. lign.

Besparelser for kommunen

Kommunen vil opleve besparelser både økonomisk og tidsmæssigt.

  • Reparationerne kan foretages billigere, idet større skader forebygges, når de tages i opløbet.
  • Sagsbehandlerne vil opleve færre henvendelser vedr. småreparationer

En god aktivitet til at komme tæt på borgeren

Et rollatortræf kan evt. afholdes på hvert ældrecenter i kommunen, så det er nemt for hjemmeboende borgere at komme dertil.

Et eksempel på et program for dagen kunne være:

  • Fysioterapeuterne laver "rollatorgymnastik" siddende og stående, og der bliver lavet en forhindringsbane, som de ældre borgere skal gå igennem ( forhøjninger, blødt underlag m.m.)
  • Ergoterapeuterne fortæller om brugen af rollatorer
  • Zealand Cares tekniker går de enkelte rollatorer igennem sammen med ergoterapeuten (imens er der hygge, kaffe, snak...)

Ergoterapeuten kan i den forbindelse vurdere om der er borgere, der skal have en anden model i en anden højde osv.

Teknikeren søger for at der bliver justeret bremser og håndtag, strammet skruer, smurt hjul, pumpet dæk, m.m.

Borgerne får større glæde ved brugen af rollatoren og hjælpemidlets levetid forlænges.

Alt i alt er der mulighed for nogle rigtig gode og effektive dage, hvor mange små problemer bliver behandlet før de bliver for store og uoverskuelige for borgerne.

Et sådan arrangement tager ca. 2 timer afhængig af, hvor mange aktiviteter man ønsker.