Ny butik med hjælpemidler på Frederiksberg
Zealand Care åbner butik med hjælpemidler på Falkoner Allé 80
Under navnet Seniorland åbnede Zealand Care d. 14. april en ny stor butik med hjælpemidler på Falkoner Allé på Frederiksberg. Her vil ældre og handicappede kunne få kvalificeret rådgivning og service, ligesom der vil være et stort udvalg af varer til forskellige brugssituationer i hverdagen, fx mobilitetshjælpemidler, ting til badeværelset og køkkenet, møbler, tekniske produkter samt et mindre sortiment til velvære.
Butikken vil være indrettet indbydende og inspirerende. Det er desuden planlagt at afholde temadage, hvor kunderne inviteres til at høre foredrag om mange forskellige emner som gigt, kost, motion og meget mere.