Fremtidens ældre vil være mere aktive og vant til udfordringer end tidligere generationer, mener Margrethe Kähler, ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen, som efterlyser bedre sammenligninger af det offentlige Danmarks serviceniveau på ældreområdet.

I 2005 vil der være ca. 885.000 danskere på over 60 år - og ældregruppen vil vokse yderligere de kommende år. Hovedparten af de nye ældre har været vant til et aktivt arbejdsforløb og et socialt liv i f.eks. sportsklubber, og mange af dem har rejst meget. Flertallet er bedre uddannede end tidligere generationer, og mere end 70 % af dem, der er over 60 år, bor i dag i en eller anden form for ejerbolig.

Fremtidens ældre er kort sagt vant til at klare sig selv og har indtil nu ikke været en byrde for samfundet. Flertallet har været gode skattebetalere og har gennem de tvungne pensionsordninger været med til at sikre deres alderdom økonomisk. Der er dog stor forskel på, hvor længe de fremtidige pensionister har været omfattet af pensionsordningerne, og derfor vil forskellene i indkomst sandsynligvis blive større blandt de ældre end tilfældet er i dag, hvor folkepensionen er den vigtigste indkomstkilde for langt de fleste pensionister.

Kvalitetsbevidste ældre
Men i modsætning til, hvad mange frygter, er det ikke en dom at blive ældre, lyder det
fra Margrethe Kähler, der arbejder som konsulent hos Ældre Sagen. Nu er det netop tid til at realisere de drømme, man har gået med hele livet.

”De kommende ældre har været bevidste om deres livsvilkår, og mange har haft stor indflydelse på deres arbejdsliv. Det sidste kan betyde, at alderdommen for nogle virker som en hård ’dom’. Men samtidig vil de kommende generationer af ældre ikke være så bange for at stå ved deres alder. Mange vil være stolte af at være ældre og vil stadig være aktive i form af uddannelse og lidt løst arbejde, f.eks. i form af projektarbejde. Nogle vil måske endda blive længere på arbejdsmarkedet,” siger Margrethe Kähler.

”De ’nye’ ældre, som vi kalder dem, er bevidste om at skabe trygge rammer for sig selv i alderdommen bl.a. via de tvungne pensionsordninger suppleret med andre pensions- og forsikringsformer. De føler sig solidariske med velfærdssamfundet, som de har været med til at opbygge. Mange vil være meget bevidste om kvaliteten af den service, de visiteres til fra kommunen, og nogle vil sammenligne de forskellige kommuners ældrepleje-tilbud og aktivt vælge det, de synes er bedst – når de vel at mærke er blevet visiteret til et ældrepleje-tilbud.”

Ældre Sagen efterlyser bedre overblik
Men når fremtidens ældre får brug for de gode ældreplejetilbud, så vil overblikket måske ikke være komplet. Ældre Sagen peger på, at der er et markant behov for at kunne sammenligne kommunernes serviceniveau bedre inden for bl.a. hjemmehjælps- og ældreboligområdet.
En del kommuner halter i dag bagud, når det drejer sig om efteruddannelse af personalet, og mange steder kniber det med tiden til den menneskelige og sociale omsorg, fordi ældreplejen er økonomistyret og hovedvægten lægges på den rene pleje. Ældre Sagen mener, at personalet i langt højere grad bør rekrutteres efter deres sociale kompetence og evne til at skabe et levende miljø trods svækkelse og sygdom hos de ældre. Der er kort sagt brug for følelsesmæssig intelligens.

Det Sociale Danmarkskort gået i stå
Den Sociale Ankestyrelse har i en årrække stået for et godt sammenligningsværktøj, Det Sociale Danmarkskort, men det initiativ er ifølge Margrethe Kähler desværre gået i stå. Ikke alle kommuner offentliggør tallene på deres ventelister til ældre- og plejeboliger, og generelt savner Ældre Sagen et overblik på landsplan over serviceniveauet i ældreplejen og på ældreboligområdet.

Som borger kan man i dag få nyttige tal og sammenligne de forskellige kommuner på ældreområdet ved at gå ind på www.netborger.dk, men her får man ikke det kvalitative overblik, som Det Sociale Danmarkskort har givet.

Også krav om variation
Margrethe Kähler påpeger, at de kommende ældre ikke bare vil forvente kvalitet, men også variation i ældreomsorgen. Som personer er de vante til udfordringer og en varieret hverdag. Derfor vil de også stille krav ud over ældreplejen. Og de yngre ældre vil ikke bo på plejehjem, tilføjer Margrethe Kähler. I stedet bør kommunerne satse på andre boligformer såsom f.eks. bofællesskaber for ældre og bofællesskaber, hvor man blander flere generationer.

”Hos Ældre Sagen arbejder vi på at ændre den politiske holdning, der er på ældrebolig-området i dag. I fremtiden skal man bygge boliger, der passer til alle generationer, så de unge kan få gavn af de ældre og omvendt. Vi arbejder derfor aktivt med ældrepolitikken i Danmark samt sociale humanitære arrangementer og diverse medlemsaktiviteter overfor de ældre – og vores mål er at opnå vi den ønskede sparring mellem de forskellige interessenter,” slutter Margrethe Kähler.

I 2005 vil der være ca. 885.000 danskere på over 60 år - og ældregruppen vil vokse yderligere de kommende år. Hovedparten af de nye ældre har været vant til et aktivt arbejdsforløb og et socialt liv i f.eks. sportsklubber, og mange af dem har rejst meget. Flertallet er bedre uddannede end tidligere generationer, og mere end 70 % af dem, der er over 60 år, bor i dag i en eller anden form for ejerbolig.

Fremtidens ældre er kort sagt vant til at klare sig selv og har indtil nu ikke været en byrde for samfundet. Flertallet har været gode skattebetalere og har gennem de tvungne pensionsordninger været med til at sikre deres alderdom økonomisk. Der er dog stor forskel på, hvor længe de fremtidige pensionister har været omfattet af pensionsordningerne, og derfor vil forskellene i indkomst sandsynligvis blive større blandt de ældre end tilfældet er i dag, hvor folkepensionen er den vigtigste indkomstkilde for langt de fleste pensionister.

Kvalitetsbevidste ældre
Men i modsætning til, hvad mange frygter, er det ikke en dom at blive ældre, lyder det
fra Margrethe Kähler, der arbejder som konsulent hos Ældre Sagen. Nu er det netop tid til at realisere de drømme, man har gået med hele livet.

”De kommende ældre har været bevidste om deres livsvilkår, og mange har haft stor indflydelse på deres arbejdsliv. Det sidste kan betyde, at alderdommen for nogle virker som en hård ’dom’. Men samtidig vil de kommende generationer af ældre ikke være så bange for at stå ved deres alder. Mange vil være stolte af at være ældre og vil stadig være aktive i form af uddannelse og lidt løst arbejde, f.eks. i form af projektarbejde. Nogle vil måske endda blive længere på arbejdsmarkedet,” siger Margrethe Kähler.

”De ’nye’ ældre, som vi kalder dem, er bevidste om at skabe trygge rammer for sig selv i alderdommen bl.a. via de tvungne pensionsordninger suppleret med andre pensions- og forsikringsformer. De føler sig solidariske med velfærdssamfundet, som de har været med til at opbygge. Mange vil være meget bevidste om kvaliteten af den service, de visiteres til fra kommunen, og nogle vil sammenligne de forskellige kommuners ældrepleje-tilbud og aktivt vælge det, de synes er bedst – når de vel at mærke er blevet visiteret til et ældrepleje-tilbud.”

Ældre Sagen efterlyser bedre overblik
Men når fremtidens ældre får brug for de gode ældreplejetilbud, så vil overblikket måske ikke være komplet. Ældre Sagen peger på, at der er et markant behov for at kunne sammenligne kommunernes serviceniveau bedre inden for bl.a. hjemmehjælps- og ældreboligområdet.
En del kommuner halter i dag bagud, når det drejer sig om efteruddannelse af personalet, og mange steder kniber det med tiden til den menneskelige og sociale omsorg, fordi ældreplejen er økonomistyret og hovedvægten lægges på den rene pleje. Ældre Sagen mener, at personalet i langt højere grad bør rekrutteres efter deres sociale kompetence og evne til at skabe et levende miljø trods svækkelse og sygdom hos de ældre. Der er kort sagt brug for følelsesmæssig intelligens.

Det Sociale Danmarkskort gået i stå
Den Sociale Ankestyrelse har i en årrække stået for et godt sammenligningsværktøj, Det Sociale Danmarkskort, men det initiativ er ifølge Margrethe Kähler desværre gået i stå. Ikke alle kommuner offentliggør tallene på deres ventelister til ældre- og plejeboliger, og generelt savner Ældre Sagen et overblik på landsplan over serviceniveauet i ældreplejen og på ældreboligområdet.

Som borger kan man i dag få nyttige tal og sammenligne de forskellige kommuner på ældreområdet ved at gå ind på www.netborger.dk, men her får man ikke det kvalitative overblik, som Det Sociale Danmarkskort har givet.

Også krav om variation
Margrethe Kähler påpeger, at de kommende ældre ikke bare vil forvente kvalitet, men også variation i ældreomsorgen. Som personer er de vante til udfordringer og en varieret hverdag. Derfor vil de også stille krav ud over ældreplejen. Og de yngre ældre vil ikke bo på plejehjem, tilføjer Margrethe Kähler. I stedet bør kommunerne satse på andre boligformer såsom f.eks. bofællesskaber for ældre og bofællesskaber, hvor man blander flere generationer.

”Hos Ældre Sagen arbejder vi på at ændre den politiske holdning, der er på ældrebolig-området i dag. I fremtiden skal man bygge boliger, der passer til alle generationer, så de unge kan få gavn af de ældre og omvendt. Vi arbejder derfor aktivt med ældrepolitikken i Danmark samt sociale humanitære arrangementer og diverse medlemsaktiviteter overfor de ældre – og vores mål er at opnå vi den ønskede sparring mellem de forskellige interessenter,” slutter Margrethe Kähler.