Zealand Care opdeler sin Hjælpemiddelservice i moduler, så kommunen kan sammensætte efter behov. Systemet kaldes ’Fleksibel Hjælpemiddel Service – eller FHS i daglig tale.
Der er klare forskelle på, hvordan danske kommuner administrerer hjælpemiddelområdet. Nogle betragter det som en central kommunal kerneopgave, mens andre ser det som en perifer logistik-opgave.
”Selvfølgelig kan en lille og en stor kommune ikke bruge de samme ressourcer på et område, som nok har stor synlighed, men reelt kun udgør mellem 2 og 3 % af det samlede budget for ældre og handicappede,” forklarer Bjarne Henneman fra Zealand Care.
”Nogle kommuner har traditionelt et højt beredskab på området, men har behov for modernisering af f.eks. registreringen. Andre kan være bange for miste overblikket, når nye rutiner sættes i værk. Det skal ikke holde dem fra at trække på Zealand Cares viden om, hvordan servicen effektiviseres i andre kommuner.”
”FHS omfatter 3 grupper: 1) Alle hjælpemidler, 2) Børnehjælpemidler og 3) Arbejdsmiljøbetingede hjælpemidler. Inden for hver gruppe kan kommunen vælge frit mellem ydelserne: Indkøbs-Service, Lejeaftale, Depotadministration, Depotdrift, Transport og Terapeutassistance.”
”Fælles for alle grupper og ydelser kan kommunen administrere sine hjælpemidler med Zealand Cares hjælpemiddelstyringssystem, der ligesom BilledBiblioteket også kan anskaffes separat.”
”Hensigten med Fleksibel Hjælpemiddel Styring er at gøre det så enkelt og gennemsigtigt som muligt for kommunen at komme i gang med en effektivisering af hjælpemiddelområdet ,” slutter Bjarne Henneman, ”– uden at nogen føler, at noget bliver trukket ned over hovedet på dem.”
Interesserede er velkomne til at kontakte direktør Bjarne Henneman på