Analyseinstituttet EKG har spurgt, hvor langt kommunerne er nået med planer for Frit valg ordningen? Om det skal være offentlige eller private udbydere, der skal levere service til de ældre?
De interviewede er beslutningstagere inden for ældreområdet, fra terapeuter til ældrechefer og udvalgsformænd.
15% svarer, at de allerede har færdige planer, mens 70% fortsat diskuterer, hvordan ordningen skal gribes an.
Under 10% har endnu ikke taget hul på spørgsmålet.
På spørgsmålet om, hvordan budgetterne på ældreområdet kommer til at udvikle sig i 2003, svarer 30%, at de bliver mindre. 45% svarer ”uændret”, mens 12,5% venter en forøgelse.