Om Zealand Care
Vision og Mission
Sponsorater
Aktionærforhold
Økonomiske nøgletal
Her finder du os
Omsorgssystem
Hjælpemiddelområdet
KvaliCare
Rådgivning
Kurser og uddannelse
FAQ
Nyt fra Zealand Care
Nyheder
Søg uopfordret
Ledige stillinger
Vores support aftaler
Kontakt Support

Oprettet 14-09-2026

Nyhedsinformation: Bedre og billigere hjælpemidler
 
Zealand Care - en succesfuld nichevirksomhed inden for ældreservice.
 

Af Jens Fonnesbech, Nyhedsinformation, september 2005

 

 

Bedre og billigere hjælpemidler

 

Ekspansion: Zealand Care har på 10 år udviklet sig til en succesfuld nichevirksomhed indenfor ældreservice med fokus på hjælpemiddel og omsorgsprodukter til primært danske kommuner. Virksomheden er nu klar til at gå uden for landets grænser.

 

Det lyder næsten for godt: En situation, hvor både kommunen, terapeuterne, brugerne og Zealand Care tjener penge. Men det er svært at finde gode modargumenter efter ti år med uafbrudt fremgang, hvor omkring 140 kommuner samarbejder med Zealand Care, som sidste år omsatte for omkring 120 mio. kr. og i år formentlig runder de 140 mio. kr.

 

Zealand Care frygter ikke kommunesammenlægningerne. ”Vi er i en vinder-situation,” siger dir. Bjarne Henneman fra Zealand Care, der har udviklet hjælpemiddelorganiseringen til en blomstrende forretning. Hemmeligheden er logistik, IT-styring og nærhed til kommunernes terapeuter.

 

Privat-offentlig med succes

Dir. Bjarne Henneman har haft succes siden starten i 1996, hvor nogle få kommuner i Vestsjælland fik den idé at kunne gå sammen om styringen af hjælpemiddelområdet. Zealand Care er et godt eksempel på, at udlicitering kan skabe succes for alle parter: Borgerne, kommunen og virksomheden. Succesen beror på offentligt privat partnerskab med udveksling af viden og erfaring mellem kommunens kompetencer og Zealand Cares specialister.

 

- Bekymringerne i kommunerne er klinget af, siger Bjarne Henneman. Der er ikke længere den store skepsis overfor det privat-offentlige samarbejde mellem kommunerne og Zealand Care.

 

I dag er vi repræsenteret i alle dele af landet med 10 hjælpemiddelcentre – der er ikke det sted, hvor vi ikke har rimelig kort afstand fra vores lager til brugerne. Og hvis ikke der er et center, laver vi et.

 

Vejen ud i verden

I den nærmeste fremtid vil det være kommunesammenlægningerne, der fylder mest på ældreområdet, og kommunerne vil blive tvunget til at genoverveje den måde, de organiserer sig på, og om de skal lade andre udføre nogle af opgaverne. Det behøver ifølge Bjarne Henneman ikke være svært. Zealand Care har gennem årene foretaget en del praktiske kommunesammenlægninger.

 

- Faktisk har vi lagt 64 kommuner sammen i 10 ”storkommuner” med fælles kvalitetsstandarder, god borgerservice og - i alle tilfælde – inden for de eksisterende økonomiske rammer. Det værste vil være, om alle venter med alle beslutninger til sidste øjeblik. Mit råd er, få de enkle opgaver af vejen først og reserver tid til det mere komplicerede.

 

For nyligt har Sahva koncernen købt aktiemajoriteten i Zealand Care, som også fortsat ejes af et antal kommuner. Det er et samarbejde, som kun kan styrke Zealand Care og mulighederne på det danske marked - ikke mindst mulighederne for at eksportere flere af firmaets produkter.

 

- Som på de fleste andre markeder foregår der også på området for ældreservice en øget internationalisering. De nye storkommuner vil gøre det danske marked for ældreservice mere lukrativt for udenlandske koncerner. Allerede i dag ser vi udenlandske initiativer på det danske marked. Nogle af IT-systemerne leveres af udenlandske virksomheder, og senest har vi på hjælpemiddelområdet set forsøg på markedsføring af udenlandske koncepter. Men internationalisering er ligesom en motorvej – den går i begge retninger – hvilket naturligvis også betyder, at Zealand Care er opmærksom på, at vores partnerskabsmodel imellem det offentlige og private som en helhedsløsning på ældreserviceområdet kunne være en interessant model også uden for vore grænser.

 

Som leverandør til danske kommuner lever vi i sidste ende af skatteborgernes penge, siger adm. direktør Bjarne Henneman.

 

- Det er et faktum, vi er meget bevidste om, og som stiller store krav til vores evne til at levere kommunal service, der bibringer den enkelte borger en bedre hverdag. Vi har et ansvar for at løse opgaverne både bedre og billigere.



Zealand Care A/S Tåstrup Møllevej 14  4300 Holbæk | Tlf.: 59 44 14 85 | E-mail: Disclaimer