Vi udvider gruppen af Udviklings- og uddannelseskonsulenter til undervisning i Uniq Omsorg og Mobil Omsorg samt rådgivning omkring kommunesammenlægninger, konvertering og arbejdsgange i kommunerne med yderligere 3 stillinger.
De sidste 4 år er Uniq Omsorg og Mobil Omsorg, blevet det mest valgte omsorgssystem i de danske kommuner. Systemet hjælper med styringen af det kommunales ældre- og handicapområde samt understøtter de daglige arbejdsgange.
Jobbet består i undervisning og rådgivning. En sundhedsfaglig eller administrativ baggrund, kombineret med erfaring som superbruger i Uniq Omsorg er nødvendige kompetencer. Erfaring som leder, projektleder, visitator eller uddannelsesansvarlig er ønskeligt.
Vi forventer, at du:
- er udadvendt, imødekommende og fleksibel
- er engageret og serviceminded
- er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
- kan formidle på alle organisatoriske niveauer
- er superbruger/systemadministrator for et omsorgssystem
- har kendskab til Microsoft Office
Du skal primært undervise på Fyn og i Jylland, men må være indstillet på indimellem at skulle hjælpe dine kolleger i resten af landet. Der må påregnes en del kørsel i bil og enkelte overnatninger ude.
Du tilbydes en attraktiv fast løn, bil eller biltilskud, bærbar PC og mobiltelefon. Sidst men ikke mindst tilbyder vi en god arbejdsplads, hvor du arbejder meget selvstændigt, men i tæt samspil med de øvrige Udviklings- og uddannelseskonsulenter og andre kollegaer i et positivt, udviklingsorienteret og til tider meget travlt arbejdsmiljø.
Der er tale om kontraktansættelse for en tidsbegrænset periode med mulighed for forlængelse.
Yderligere oplysninger om jobbet kan rettes til:
- Produkt- og markedschef Peter Vest på tlf.: 61 62 26 79 (mobil) eller
- Teamleder og Udviklings- og uddannelseskonsulent Anette Arleth på tlf.: 51 55 19 64 (mobil).
Ansøgningsfrist: 14. august 2006 med morgenposten
Send din ansøgning til:
Zealand Care A/S
Tåstrup Møllevej 14
4300 Holbæk
att. Charlotte Bredahl